Kronik i Jyllandsposten d. 17. august 2020
Tirsdag udnævnte præsident kandidat Joe Biden sin vicepræsidentkandidat: Californiens guvernør Kamala Harris. Der er 81 dage til det amerikanske præsidentvalg, og alle sejl er sat til en spændende præsidentkampagne. Harris er den første afroamerikanske kvinde, der er er nået op i de øverste lag af et præsident kandidatur. Det er skelsættende. Og det er kun begyndelsen på de nye strømninger, som USA’s kvinder stædigt cementerer i disse år. Kvinderne stiller sig på forreste række, og de er klar til at gøre op med tidligere strukturelle begrænsninger. De er klar til at tegne billedet af det nye USA.
På trods af, at mere end 50% af den amerikanske befolkning er kvinder, hører vi danskere overraskende lidt om de knap 166 millioner kvindelige amerikanere. Vi hører om den amerikanske befolkning som en samlet masse, og vi følger de kendte, kvindelige profiler i medierne. Men livet for den almindelige amerikanske kvinde, kender vi knap så meget til. Hvad har udnævnelsen af Harris med dét at gøre? Ganske enkelt, at vi nu er nødt til at sætte os ind i kvindernes forhold i USA. Vi er nødt at kigge separat på kvinder for helt at forstå landet, for netop kvinderne lever i mange sammenhænge et liv under helt andre vilkår end mændene.
Her er 3 eksempler på de amerikanske kvinders leveforhold, som er værd at bide mærke i.
Kvinder dør i barselssengen
USA er dermed dét land med flest dødsfald blandt kvinder, mens de var gravide, under fødsel eller inden for 42 dage efter graviditet[1] og tallet er ifølge WHO næsten fordoblet i de sidste 25 år. USA ligger lige nu på en 55. plads i verden over mødredødelighed, og er dermed den eneste nation i den industrialiserede verden med konstant stigning i antal kvinder, der dør i forbindelse med graviditet eller fødsel. Dét på trods af at være det land, der bruger flest penge på sit barselsrelateret sundhedssystem[2].
I 2017 havde USA en højere mødredødelighed end lavindkomstlande som bl.a. Bahrain, Kazakhstan, Kuwait og Uruguay ifølge data fra WHO. Sammenligner vi med Europas mødredødelighed faldt den mellem 2007 og 2017 med 53%. I den samme periode steg tallet for USA og Canada med 52% – med USA som den primære bidragsyder.
Hvad dør kvinderne af? De førende grunde er blødninger og livstruende infektioner af forskellig slags. Kraftige blødninger efter fødslen, som ikke bliver opdaget i tide. Men også svangerskabsforgiftning og blodpropper i hjernen. Alt sammen noget, der i et dansk sundhedssystem oftest kan forebygges. Demografien er værd at bide mærke i: En college uddannet sort kvinde har en 5 gange så stor chance for at dø i forbindelse med graviditet og fødsel end en hvid kvinde med en gymnasial uddannelse. Sorte kvinder og kvinder af indiansk afstamning (native americans er svær at oversætte korrekt) er cirka tre gange så sandsynlige at dø af graviditet eller fødselskomplikationer som hvide kvinder, ifølge det amerikanske Centers For Disease Control.
Der kan siges meget om sundhedssituationen for de amerikanske kvinder. Den begrænsede adgang til abort på tværs af landet, fødselsmuligheder i det private og offentlige system og deres problemer med hjertekarsygdomme, som er den førende dødsårsag for kvinder (og for mænd) i USA[3] for at nævne flere. Fælles for områderne er, at kvindernes situation skal forstås separat og adskilt fra mændenes. Forholdene, mulighederne og perspektiverne på sundhedsområdet kan ikke sammenlignes.
Som i 1950’ernes Danmark
I dag tjener en amerikansk kvinde 80 cent for hver dollar hendes mandlige kollega tjener, og lønforskellene er endnu værre for afroamerikanske og latinamerikanske kvinder. Samtidig er kvinderne de primære eller fællesforsørgere for et flertal af amerikanske husstande, og mens priser på børnepasning og bolig stiger eksplosivt i disse år, gør det regnskabet svært at få til at gå op. Priserne på børnepasning har i mange stater overskredet priserne på universitetsundervisning. Pengene bliver ofte fundet ved at kvinden bliver hjemmegående, og så er vi tilbage i 1950’ernes Danmark, og den efterfølgende svære kamp tilbage på arbejdsmarkedet. Kvindernes økonomiske afhængighed af manden smitter også af på ejerskabet af hus og andre værdier og ikke mindst sundhedsforsikring, der er bundet op på mandens arbejdsplads. De har med andre ord intet sikkerhedsnet og ingen redningsplanke ved en problematisk skilsmisse, hvor manden har sit på det tørre. At opretholde et ægteskab pga. økonomisk afhængighed er ikke en sjældenhed i USA i dag.
Flere kvinder går på universitetet end mænd, men de ulige lønninger gør det svært for dem at betale studiegælden tilbage. Derudover arbejder flere kvinder end mænd på mindsteløn (ca. DKK 46,00 i timen), og det siger sig selv, at det ofte ikke er nok til at betale for både bleer, benzin og de basale husholdningsudgifter. Dertil kommer udgifter til sundhedsforsikringen, hvis nogen får feber i morgen.
De stærke mænd
Amerikanerne er ikke så moderne, fremadstormende og visionære, som vi ofte tror. Den amerikanske kultur er baseret på et patriarkalsk fundament, som konstant fremmer den generelle opfattelse af, at kvinderne er mindre kvalificerede og mindre kompetente end mændene. Fortællingen om, at en stærk og intelligent kvinde forstyrrer den sociale orden og udgør et problem, gør det svært for kvinder at blive en integreret del af hierarkiet på lige fod med mænd. Læg bare mærke til, hvordan Kamala Harris bliver omtalt i de kommende måneder. Præcis som andre kvindelige top-politikere vil vi få serveret meninger om hendes tøj, hendes stemme, hendes personlighed og hendes måde at fremstå på i langt højere grad end hendes mandlige kolleger. ”Husk hvad de gjorde ved Hillary,” skrev en mandlig kommentator i forbindelsen med udnævnelsen af Harris som potentiel vice præsident. Han henviste til, at Clinton blev trukket igennem adskillige personlige og nederdrægtige vridemaskiner under hendes valgkamp mod Trump (og til stadighed i hendes politiske arbejde), som i langt større grad handlede om hendes fysiske fremtræden frem for hendes politiske arbejde og visioner for landet. Anerkendelsen af kvinder på lige fod med mænd, er ikke til stede i USA i 2020 og det er dén virkelighed, Harris skal begå sig i, og måske forsøge at rykke ved på et helt andet politisk niveau end hidtil.
Kamala Harris er jurist, politisk erfaren og har ben i næsen, som vi ofte hører. Hun kan være det unge løft til Biden, når de hårde slag skal kæmpes. Men hun kan måske også skabe en retning i det nye USA, som tilgodeser de amerikanske kvinder mere end hidtil. Hun kan sætte handling bag løfterne om fundamental bedre vilkår for især de afroamerikanske kvinder i USA, og så kan hun skabe mere opmærksomhed på kvinderne hos vi andre, der (på afstand) forholder os til tingenes tilstand over dammen. I mellemtiden fejrer Biden/Harris tilhængerne det politiske hold, der er sat fra land, og sætter deres lid til, at nye tider er på vej for amerikanerne.
[1] Kilde US Centers for Disease Control and Prevention’s National Vital Statistics Report, januar 2019
[2] https://www.mhtf.org/topics/maternal-health-in-the-united-states/
[3] Kilde US Centers for Disease Control and Prevention, 2002