Amerikanske kvinder har længe halet bag deres medsøstre i andre højindkomstlande, når det handler om adgang til sundhedspleje og den generelle status på sundhed. Kvinderne har igennem mange årtier kæmpet for at få adgang til den basale pleje, og dét på trods af, at landet bruger flere penge på sundhedsområdet end nogen andre lande gør. Men de dyre priser, der følger sundhedssystemet, har store konsekvenser for hver enkelt person. Behandling bliver fravalgt pga. udgifterne, ligesom undersøgelser påviser, hvordan begrænset adgang til nødvendig sundhedsbehandling medfører oversete diagnoser og sygdomme for de amerikanske kvinder.
Med Affordable Care Act (Obama Care) har de fleste kvinder i USA garanteret adgang til sundhedsdækning. Mere end 7 millioner kvinder i den erhvervsaktive alder har fået forsikring siden loven blev gennemført. Millioner af andre, der var forsikret, modtager nu yderligere fordele og har lavere omkostninger gennem lovens reformer. Men ændringer fra Trump-administrationen og kongressen har bragt den fremgang i fare. Deres ændringer inkluderer nemlig en lang række punkter, der har store konsekvenser for kvinderne.
Fremover kan de ændringer øge omkostningerne for kvinderne markant, og dermed begrænse adgangen til sundhedsforsikring for mennesker, der ikke er berettiget til økonomisk tilskud, især dem med sundhedsmæssige problemer. Med andre ord, det vil betyde tilbagegang for amerikanske kvinder og i dén grad en øget (tydelig) forskel mellem kvinder i USA og resten af verden.
En undersøgelse af The Commonwealth Fund fra 2018 sammenligner amerikanske kvinders sundhed, deres økonomiske begrænsninger for behandling og deres muligheder at modtage sundhedsbehandling med 10 andre højindkomstlande ved hjælp af international data. Resultaterne er i hovedtræk disse:
Amerikanske kvinder rapporterer de mindst positive oplevelser blandt de 11 studerede lande. De bærer den største byrde af kroniske sygdomme. De springer i højere grad over den nødvendige sundhedspleje på grund af omkostninger, og det er det land, hvor kvinderne har sværest ved finde penge til deres sundhedsbehandling. De amerikanske kvinder er også dem, der er mindst tilfredse med den pleje og sundhedsbehandling, de modtager.
Kvinder i USA har den højeste frekvens af mødredødelighed på grund af komplikationer fra graviditet eller fødsel, samtidig er det landet med flest kejsersnit. Kvinder i Sverige og Norge er blandt de laveste på begge.
Kvinder i Sverige og USA rapporterer de højeste udgifter til screening af brystkræft blandt de undersøgte lande. Kvinder i Norge, Sverige, Australien og USA har de laveste tal for dødsfald relateret til brystkræft.
Mere end en fjerdedel af kvinder i USA og Schweiz rapporterer at bruge $ 2.000 eller mere ud af lommen på medicinske omkostninger for sig selv eller deres familie i det forløbne år; sammenlignet med 5 procent eller færre i de fleste af de andre lande i undersøgelsen.
Mere end en tredjedel af kvinder i USA rapporterer at have undladt medicinsk behandling på grund af omkostninger dertil. En langt højere sats end de andre lande, der er inkluderet i undersøgelsen.
Amerikanske kvinder vurderer i mindst grad deres plejekvalitet som fremragende eller meget god sammenlignet med kvinder i alle andre studerede lande.
Kvinderne betaler på mange måder prisen for udviklingen i sundhedsudgifterne i USA. Heldigvis kommer der mere og mere fokus på dokumentation af situationen og den løbende udvikling. Håbet er, at opbakningen vokser til at sætte systemet under lup på disse områder.
Èn ting er sikkert. Sundhed og amerikanske kvinder er en usikker cocktail, som de senere år kun er gået tilbage.