Britney-sagen udstiller en amerikansk kultur, hvor kvinder både skal være dydige og sexobjekter

Udgivet i Information 8. juni 2021

I DR 2’s Deadline den 24. juni sluttede værten Lotte Folke Kaarsholm sit interview af med at spørge Erik Steinskog om dobbeltheden i popkulturen i dag. Spørgsmålet faldt i forlængelse af en snak om Britney Spears og hendes aktuelle retssag mod sin far.

Svaret blev en fortælling om musikbranchen og om mediernes betydning for stjernernes popularitet, men der manglede det vigtigste aspekt: dobbeltmoralen i den amerikanske kultur.

Dobbeltmoralen består i, hvordan den amerikanske underholdningsbranche på den ene side har skabt en voldsom seksualiseret musikindustri, samtidig med at USA’s folkelige kultur er ekstrem puritansk og dybt konservativ på mange områder.

Der er noget dybt dobbeltmoralsk ved at bede piger og kvinder udstille sig ekstremt sexet i forsøget på at sælge deres kunst, samtidig med at piger og kvinders krop og seksualitet udskammes ude i den virkelige verden.

Piger og kvinder forventes at være sexede, når der profiteres på dem, men for den helt almindelige amerikanske pige på 15-16 år er det sprængfarligt og medfører dyb fordømmelse at have et afslappet forhold til krop og seksualitet.

Frie drenge og indpakkede piger

Betyder det, at amerikanske piger ikke danser lige så meget rundt om grænserne som de danske? Selvfølgelig ikke. Forskellen ligger i den kultur, de læner sig op ad i deres identitetsudvikling. Amerikanske kvinder er fanget i feltet mellem det billede, der tegnes af dem i populærkulturen, og den realitet, de lever i.

Når vi i Europa taler om amerikansk underholdningskultur, er det ofte baseret på situationer, som både mænd og kvinder forventes at befinde sig i. Men sådan er det ikke helt. Unge kvinders situation er ofte anderledes, og det kan være svært at sætte en finger på for frisindede danskere som os. Her kommer tre eksempler fra USA, som fortæller lidt om de unge kvinders situation:

1. Da jeg boede i USA og havde tre piger i skolesystemet, løb jeg konstant ind i akavede situationer af den slags, der var forbundet til skolens dresscode og usagte regler. Når det var varmt (og det var det 95 procent af året i Georgia, hvor vi boede), var drengene velkomne i skolen i shorts og T-shirt (uden yderligere krav), hvorimod pigerne havde mange regler, de skulle følge for at være passende i deres påklædning.

Shorts og nederdele skulle dække knæene, spagettistropper på toppen var forbudt, ingen bluser til buksekant, så maven måske ville kunne ses, hvis man strakte sig, kun shorts med leggings under og aldrig leggings alene, ingen upassende tekst på tøj – og sådan kunne jeg blive ved.

En dag var der vandkamp i skolen, og mine piger mødte op med almindeligt badetøj, men kunne til deres store ærgrelse konstatere, at de fleste andre piger havde et badeskørt på som underdel. Altså en lille badevenlig nederdel uden på badedragten. Drengene kom, som de ville gøre herhjemme. Der var et konstant fokus på at pakke pigekroppen ind, som jeg hverken før eller siden har oplevet. Men det var ikke kun eksplicitte foranstaltninger, det var oftest en indirekte løftet pegefinger om at holde igen.

Den indtørrede roses last

2. Seksualundervisningen i USA har historisk set været forbundet med to gennemgående aspekter: frygt og skam. Det er et ikkeeksisterende fag i grundskolen, men i high school-årene (gymnasiet) bliver emnet (hvis det tages op) ofte varetaget af kirken eller af netværk forbundet dertil.

Alternativt sørger skolen for at få hjælp fra konsulenter, der som udgangspunkt prædiker 100 procent afholdenhed og ingen sex før ægteskabet. Det faglige niveau er svingende, og i en ny rapport fra The Guttmacher Institute fra 2021 bliver det slået fast, at ud af de 37 stater, der kræver afholdenhedsundervisning i skolen, er det kun 13 stater, der kræver, at det er medicinsk korrekt information, der bliver givet videre til de unge.

Der var altså intet krav om pålidelighed i hverken pædagogik eller den faglige viden, der blev givet videre til de unge. Eksemplerne fra afholdenhedsundervisning er mange og har primært til formål at give de unge et klart billede af, hvilke farer der lurer, hvis man lader sig overmande af fristelsen inden ægteskab.

I en high school-klasse, som jeg stiftede bekendtskab med, samles drengene i en rundkreds i klasselokalet. Underviseren sender herefter en rose rundt i cirklen af unge mennesker som symbol på en kvindes dyd.

Hver dreng bliver bedt om at tage en torn af stilken, så det står klart, at den sidste dreng (den potentielle kommende ægtemand) kun modtager en udtørret, kedelig stilk, som er gået lidt i stykker ved hver mistet torn og dermed ikke er hel og smuk længere. Moralen (til kvinden) er indlysende.

Andre fortæller om undervisning, hvor et glas vand bliver sendt rundt blandt eleverne. Hver person bliver bedt om at spytte i det og sende det videre, og den sidste person bliver spurgt, om han/hun har lyst til at drikke det, nu hvor alle andres kropsvæsker er blandet med vandet.

Med andre ord: Afholdenhed er den eneste fremtidssikrede model for unge. Og her er unge kvinder ofte de forventede modtagere af moralen.

Brug for ny fortælling om USA

3. USA’s abortlovgivning er et kapitel for sig. Efter sagen ’Roe vs. Wade’ fra 1973, hvor højesteret besluttede at legalisere abort over hele USA, har det været et speget emne, der om noget har delt den amerikanske befolkning i for og imod, og som på tragiske eller fineste vis, alt efter hvem du spørger, har været et stærkt bevis på den kønsopdelte amerikanske kultur.

Selv om abort nu officielt er lovligt i USA, er det op til staterne selv, hvordan loven og restriktionerne forvaltes. Senest har Texas indført en lov, der forbyder abort efter seks ugers graviditet og dermed sikret en stort set abortfri stat.

At kvinderne i USA stadig ikke har ret til at bestemme over deres egen krop er en af de kulturelle manifestationer, som stadfæster det amerikanske samfunds ultrakonservative holdninger til kvinders krop og seksualitet, og som mere end noget andet forkynder skyld, skam og mådehold som bærende værdier.

Tag disse tre ovenstående eksempler, og sæt det op imod sydstatspigen Britney Spears’ seksuelle fremtoning som teenager, som pladeselskaberne har tjent fedt på. Dobbeltmoralen er tyk og insisterende og ledet af en industri, der i mange år har skabt et narrativ, som gennemsnittet af de amerikanske kvinder i bedste fald ikke passer ind i og i værste fald bliver afholdt fra at tage del i.

At det er opspind, salg, fiktion og business, kan vi nok hurtigt blive enige om. Sex sælger, som bekendt. Men det, der gør denne del af branchen svær ikke at blive forarget over, er den fede dobbeltmoral i opdragelsen af unge amerikanske kvinder. Det er det, der giver et ekstra lag af syrlighed, når vi genser Britneys ’Oops I did it again’-musikvideo. Måske er det på tide, at vi begynder at omskrive historien om at være kvinde i USA. Kunstner eller ej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *