Indlæg i Jyllandsposten d. 30. maj 2020
Det vidste du ikke om det amerikanske sundhedssystem
Under den aktuelle covid19 krise, der lige nu eksploderer i USA, hører vi ofte om den forsikrede og den ikke-forsikrede del af befolkningen. Men det amerikanske sundhedssystem er ekstremt komplekst på dette område, og mange af os foranlediges til at tro, at når de amerikanske borgere er forsikrede, står de i den samme trygge situation, som vi gør under den danske sygesikring. Det er langt fra tilfældet.
10 ting du skal vide for at forstå systemet:
1. Glem den danske model
Amerikansk sundhedsforsikring kan aldrig sammenlignes med dét, vi har i Danmark. Selvom du som amerikaner har privat sundhedsforsikring gennem din (eller din ægtefælles) arbejdsplads, betyder det ikke ubetinget adgang til sundhedssystemet uden at have pungen op af lommen. Aldrig. Der vil altid være grænser for hvor meget, forsikringen dækker og dermed for, hvor meget du selv skal betale både månedligt og ved behandling.
2. Prissætning til skyerne
Forsikringsselskaberne er private, hvilket betyder, at din personlige betaling for en given behandling kan variere markant både fra, hvad din nabo kan få, og hvad du fik gennem f.eks. din tidligere arbejdsplads. Prisen på sundhedsforsikring afhænger af hvem du er (din sundhed, din sygdomshistorik osv.), og hvilken sundhedsordning du er koblet på. Vilkårene på din ordning afhænger bl.a. af, hvor godt din virksomhed har forhandlet med forsikringsselskaberne, og hvor meget tilskud din virksomhed giver til ordningen
3. Når man skal vælge
De ca. 27,5 millioner amerikanere (8,5% af amerikanerne), der ikke har sundhedsforsikring, kan typisk ’vælge’ mellem to løsninger når uheldet rammer. Enten 1) få behandling (den er dyrere for de ikke-forsikrede) og stå med en regning bagefter, der risikerer at sætte dem i stor gæld. Det er en problematisk vej, da de fleste af de ikke-forsikrede har lave eller moderate indkomster og sjældent har store opsparinger. Alternativt 2) leve med problemet. Det er ikke et fåtal fattige amerikanere, jeg har mødt uden tænder, haltende på et ben, med en slap højre arm eller kroniske smerter.
4. Sundhed a la carte
Hvis man arbejder i en større privat virksomhed, modtager man ofte en form for sundhedsdækning i sin lønpakke. Hvis man derimod er selvstændig, timeansat eller medarbejder i en mindre virksomhed, skal man selv sørge for at tilføje sundhedsforsikring til sine faste udgifter (i lighed med pension). Dermed skal man ud og finde en passende sundhedsplan, som man har råd til og som dækker, hvad man gætter på, kunne blive nødvendigt. I sådan en situation har mange amerikanere forsikret sig mod katastroferne; altså dødelig sygdom, store livsændrende omstændigheder osv., hvorimod dækningen mod mindre graverende konditioner, som brækkede ben, blindtarmsbetændelse eller tænder, der skal behandles, ofte er valgt fra pga. de høje forsikringsudgifter. I det tilfælde at benet skal opereres eller blindtarmen springer, må regningen betales direkte i forlængelse af behandlingen. Enten står pengene på kontoen, ellers må der lånes for at betale. Prisen for behandling af et brækket ben uden forsikring koster typisk et sted mellem $17.000 og $35.000.
5. Pris
Der er ingen overordnet prisliste i det amerikanske sundhedssystem. Priserne på behandlingerne varierer alt efter, hvilket forsikringsselskab, der har forhandlet dem på plads til sine egne kunder. En pris er derfor ikke en pris, der kan budgetteres med for evigt. Jeg talte med en kvinde forleden, der får fysioterapeut behandlinger 2 gange om ugen efter et trafikuheld. De behandlinger har kostet hende 40$ pr. gang i det seneste år (resten betalte hendes daværende forsikring). Nu er hun på en anden (dårligere) aftale i kraft af nyt arbejde, så de samme behandlinger hos den samme klinik nu koster hende ca. $500 pr. gang, ca. DKK 3.500. Så stoppede hun med de behandlinger.
6. Er du en god kunde?
Din forsikringspræmie afhænger af dit helbred. Både om du kan forsikres og præmien. De kan nemlig godt sige (indirekte) nej til dig. Hvis du er tidligere kræftpatient, diabetiker eller kronisk syg på anden måde, står du generelt dårligere i din forhandling i systemet og får tilbudt dårligere (= dyrere) forsikringer. Med andre ord, hvis først uheldet har ramt dig, kan det let føles som en livsvarig følgesvend.
7. Fixede Obama ikke det hele?
Støtteordningerne Medicare, Medicaid og The Affordable Care Act (også kendt som Obamacare) er ikke fuld sundshedsforsikring til alle amerikanere, selv om det ind imellem kan lyde sådan. De er rettet mod den fattigste og mest udsatte del af befolkningen.
Medicare er et føderalt program(på tværs af alle delstater), der giver sundhedsdækning, hvis du er over 65 år eller under 65 år med et handicap, uanset din indkomst. Medicaid er både et delstatsligt og føderalt program, der støtter basale sundhedsbehov, hvis du har en meget lav indkomst. Obamacare,blev skabt for at gøre sundhedsforsikring tilgængelig for de millioner af ikke-forsikrede amerikanere og dem med kroniske lidelser, som ingen tidligere ville forsikre. Prisen for Obamacare er baseret på indkomst. Dermed bliver det også uforholdsmæssigt dyrt for middelklasse amerikanere at forsikre sig på den måde. Da Obama var præsident pålagde han forsikringsselskaberne et loft på præmieomkostningerne for den enkelte for dermed at tilgodese de laveste befolkningsgrupper i samfundet. Den nuværende præsident har fjernet det loft og gjort priserne flydende. Dermed er Obamacare indirekte fjernet som støtteordning.
8. Overbehandling
Lægerne og hele sundhedssystemet overbehandler, men det er svært at gennemskue som almindelig patient uden faglig viden. Der overbehandles dels pga. den juridiske erstatningskultur og dels pga. den enorme forretning, der driver hospitalerne. Lægerne og kirurgerne betales efter hvilke behandlinger de udfører. Komplicerede behandlinger = højere løn. Denne logik strækker sig i øvrigt helt hen til fødegangen, hvor USA ligger langt foran i antal kejsersnit fortaget i forhold til naturlige fødsler. Omkring en tredjedel af de ca. 10.000 babyer, der dagligt fødes i USA kommer til verden ved hjælp af kejsersnit. Det er 50% flere end hvad WHO anser for det nødvendige niveau.
9. Erstatningssamfund
Du er din egen projektleder og advokat. Alle har interesse i at behandle fordi enhver chance for at have underbehandlet er en potentiel fare for at få en retssag på nakken, hvis behandlingen ikke gik optimalt for patienten. Der findes sjældent den samme tillid til sundhedseksperterne som herhjemme. Lægerne har en grundig strategi med at dække sig tilstrækkeligt ind i tilfælde af klager og dermed erstatningssager. AMA (American Medical Association) dokumenterede i en rapport fra 2017, at mere end 1 ud af 3 læger, 34%, på et tidspunkt i deres karriere har haft et søgsmål mod dem.
10. Intet overblik
Det amerikanske sundhedssystem er ekstremt kompliceret og svært at gennemskue for de fleste. Det er reguleret af et hav af forskellige love, hvilket ikke kun komplicerer på et overordnet plan, men i høj grad også bidrager til stor forvirring for den enkelte borger. Tag ikke fejl. Det er meningen, at det skal være umuligt at gennemskue. Forsikringsselskaberne lever højt på, at nuværende og potentielle kunder ikke har en jordisk chance for at have et konstant, fyldestgørende overblik over deres muligheder for dækning. Det tjener de styrtende med penge på, og det må amerikanerne affinde sig med.