I 48 af USA’s 50 stater, er det forbudt for mennesker med en dom for en forbrydelse at stemme. Det gælder både dem, der lige nu afsoner i fængselssystemer og dem, der har afsluttet deres afsoning for mange år siden. Alle med en dom på straffeattesten er skrevet ud af den demokratiske proces i USA. Det betyder, at 5 millioner amerikanere heller ikke har modtaget en invitation til at afgive deres stemme ved det kommende Midtvejsvalget i d.8. november 2022.
I staterne Maine og Vermont (og i District of Columbia, som ikke er en officiel stat) har alle indbyggere lov til at stemme ved det kommende valg. Det er de eneste to amerikanske stater, der tillader borgere, der afsoner en dom i fængsel at stemme, og det skal der laves om på mener menneskeretsadvokat og direktør for The Sentencing Project i Washington DC, Amy Fettig.
’Den begrænsning af deltagelse påvirker uforholdsmæssigt de sorte samfundet, og har i sidste ende fjernet deres stemme fra demokratiet i mange dele af landet.’
The Sentencing Project er en forsknings- og interesseorganisation, som bl.a. arbejder for at minimere brugen af lange fængselsdomme i USA, for at adressere racisme i det strafferetlige system og for retten til at stemme ved amerikanske valg, når du enten sidder i fængsel eller har en afsonet dom bag dig.
’Vi mener, at det tilskynder massefængsling, for hvis du kan bruge fængsler og arrester som en måde at sikre, at en hel gruppe af mennesker ikke har et sprog i et demokrati, kan du manipulere valgresultatet’
Og ifølge Amy Fettig sker det mange steder på tværs af landet.
Florida gør det svært at gennemskue
’Det har vi set tidligere, og det ser vi lige nu i USA. Især i en stat som Florida, hvor folk, der har afsonet for en forbrydelse, bliver registreret til at stemme af det officielle system, og nu bliver de anklaget for ulovlig afgivelse af stemme. Staten ved, at under de komplicerede love i Florida kunne de faktisk ikke stemme’
Herefter dømmes borgeren massive bøder og økonomiske straffe for fejlen. Penge som han med stor sandsynlighed ikke kan betale, ifølge Amy Fettig. Fordi størstedelen af de mennesker, der har siddet i fængsel i USA er fattige.
’Og det her bliver gjort mod uforholdsmæssigt flest sorte mennesker og lige op til kritiske, historiske valg i dette land’, fortæller Amy med henvisning til Midtvejsvalget på tirsdag.
Florida er den stat, der har frataget flest borgere deres stemmeret. Her er mere end 1.1 millioner mennesker lige nu afskåret fra at stemme.
Amy Fettig beskriver i detaljer, hvordan komplicerede love og processer i mange stater gør det uigennemskueligt for borgerne at kende deres rettigheder, når de har været i kontakt med retssystemet. Og den manglende viden fører til frygt.
’Fordi vi har set steder som Texas, Tennessee, Kentucky og Florida, hvor folk, der forsøgte at stemme, som troede, de havde stemmeret, bliver kriminelt retsforfulgt. Og det har en afkølende effekt på folks lyst til at stemme. De er bange for at.. du ved… om det kan ske for mig.’
Racismen hærger stadig
Det disproportionale aftryk af sorte amerikanere i det strafferetslige system i USA betyder ikke kun repræsentationen i fængslerne men også ved retten til at stemme efter afsoning. 1 ud af 19 voksne afroamerikanere ikke har stemmeret i det amerikanske samfund i dag.
’Folk der er blevet retsforfulgt, er stort set alle sorte mennesker. Og jeg mener, at det er bevidst. Meget bevidst. Og det er altså en kamp for vores demokrati, for at udvide stemmeretten og sikre, at strafferetssystemet ikke bliver brugt til at fratage en hel del af vælgerskaren deres demokratiske magt.’
Amy Fettig og hendes organisation arbejder målrettet for at sikre, at det strafferetlige system aldrig blander sig i den fundamentale ret til at stemme. Amy uddyber, hvordan det er det en arv fra Jim Crow tiden, efter slaveriet ophør i USA’s sydstater, hvor staterne også indførte love, der direkte eller indirekte fratog den sorte del af befolkningen deres rettigheder i samfundet. Og i flere nordlige stater under 1980’ernes massefængslende retskultur betød det fratagelse af rigtig mange amerikaneres ret til at stemme.
’Det har været en stillestående måde at sikre, at vi ikke har fuldt demokrati i dette land. Vi var for lidt opmærksomme på det for længe.’
Små skridt skaber fremgang
Der er sket fremskridt i visse stater. I det seneste år har Connecticut og New York f.eks. vedtaget love, der giver folk deres stemmeret tilbage, når de forlader fængslet. Og der er igangværende indsatser lige nu i Oregon, Illinois, New York og Connecticut for at sikre, at indsatte i fængslerne kan stemme.
Ifølge Amy Fettig er det en langsigtet indsats de laver, der kræver tålmodighed og vedvarende politisk arbejde for at forbedre forholdende én stat efter den anden. I alle 50 delstater i USA er der nemlig 50 forskellige strafferetlige systemer at kaste sig over. Men de er fortrøstningsfulde over at der er færre amerikanere, der har fået frataget sin stemmeret siden 2000, hvor der startede med at komme mere fokus på at ændre det, og arbejdet bliver ved. Også selvom der er lang vej endnu.
’Vi har brug for garanteret stemmeret til alle. Det skal være enkelt og ligetil for alle borgere. At du er borger i det her land betyder, at du kan stemme. Det er virkelig ikke så kompliceret. Det er kun folk, der ønsker at underminere demokratiet, der vil argumentere for, at retten til at stemme afhænger af betalingen af en bøde.’
Knap 5 millioner amerikaner har ikke ret til at stemme ved amerikanske valg pga. nuværende eller tidligere dom.
3 ud af 4 af de mennesker, der har fået frataget deres ret til at stemme, lever i samfundet og har afsonet deres straf eller er prøveløsladte.
Selvom data vedr. etnicitet i den del af befolkningen, der har været i kontakt med retsvæsenet er begrænset i USA, vurderer eksperter at flere end 506.000 latinamerikanske borgere, der burde have ret til at stemme, ikke har pt.
Omkring 1 million af de amerikanere, der ikke længere kan stemme, er kvinder.